CSU på den årlige DES konference

Resultatdokumentation og anvendelse af evalueringer var de emner, hvor CSU m.fl. delte ud af Aarhus Kommunes flerårige erfaringer.

Resultatdokumentation på det sociale område

Ian Kirkedal Nielsen, Marianne Brix Hvillum og Nis Kasper Pedersen fortalte om Aarhus Kommunes erfaringer med at udvikle, implementere, systematisk gennemføre og anvende resultatdokumentation blandt socialt udsatte børn, unge og voksne. Det gjorde de på seminaret Resultatdokumentation som prioriterings- og fagligt udviklingsværktøj på det sociale område.

Hvad er resultatdokumentation?
Resultatdokumentation er en metode eller et værktøj, som Kommunen bruger til at måle, hvor vidt brugerne af Aarhus Kommunes sociale indsatser får det bedre. Kommunen bruger disse målinger til at udvikle sine indsatser, så de til stadighed giver de bedst mulige resultater for borgerne.

Resultatdokumentation skal ses i sammenhæng
Når man arbejder med Resultatdokumentation er det vigtigt, at man ser det i sammenhæng med de værktøjer og redskaber, der allerede findes i praksis på det område, man måler. Samtidig er det vigtigt, at resultaterne fra dokumentationen ikke står alene. Når disse skal bringes i spil er det afgørende, at resultaterne ses i sammenhæng med resultater fra anden dokumentation og information, og at man målretter formidlingen af resultaterne til de forskellige interessenter. Resultatdokumentation er et værktøj, som politikerne og ledelsen kan bruge som prioriteringsværktøj i deres beslutninger, men det er også et fagligt værktøj, som centerledere, afdelingsledere og medarbejdere skal bruge i praksis.

Stor interesse for Resultatdokumentation Ian Kirkedal glæder sig over, at der var så stor interesse for Resultatdokumentationskonceptet, at deltagerne også kom hen efter seminaret for at drøfte konceptet. ”Vi lavede to case-øvelser, som dannede grundlag for gode og energiske drøftelser i forhold til muligheder og udfordringer. Vi fik også selv gode idéer og indspark til videreudvikling af vores Resultatdokumentation, så det var virkelig et lærerigt seminar.”

”Selvom Aarhus Kommune er en af de førende i landet med effekt- og resultatmåling, kan vi stadig forbedre os på mange områder”, fortsætter Ian Kirkedal. ”Hvordan bringer vi fx resultaterne i spil i hele organisationen? Hvordan sikrer vi en målrettet formidling til forskellige interessenter?”

Fakta om oplægsholderne

• Ian Kirkedal er udviklingskonsulent i CSU og har flere års erfaring med dokumentation, monitorering, resultat- og effektmåling og arbejder bl.a. med den løbende udvikling, metodeunderstøttelse og afrapportering af Resultatdokumentation.
• Marianne Brix Hvillum er projektleder på familieområdet og har i de sidste 4 år været ledelsesansvarlig for udviklingen af Resultatdokumentation.
• Nis Kasper Pedersen er fuldmægtig på familieområdet og arbejder med udvikling, implementering og drift af Resultatdokumentation.
  

Anvendelse af evaluering

Evalueringer iværksættes oftest, fordi man vil forandre noget. Og når noget skal forandres, er der også noget, der skal implementeres. Det giver derfor god mening at koble evaluering og implementering sammen. Det var denne kobling, Malte Pihl og Mariane Johansen holdt oplæg om på seminaret Evalueringers anvendelse – Hvad kan man selv som evaluator gøre for at ens evalueringer lettere kan anvendes?

Tænk før du evaluerer
Hvis man skal bruge evalueringer til andet end skulderklap eller støvsamler på reolen – hvis resultaterne virkelig skal integreres som forandringer i det daglige arbejde, er det vigtigt, at man allerede i planlægningsfasen overvejer, hvilke forandringer, evalueringen skal anvendes til, og hvordan disse forandringer skal implementeres.

Måske skal målgruppen inddrages, når man fortolker resultaterne, så medarbejderne får ejerskab til de forandringer, der evt. skal implementeres som følge af evalueringen. Eller måske skal målgruppen være med til at definere, hvad der skal måles på og dermed have indflydelse på programteorien.

Planlæg med Analysemodellen
På seminaret præsenterede Malte Pihl og Mariane Johansen Analysemodellen. Det er en model, som implementeringskonsulenterne i CSU bruger til at planlægge forandringsprocesser efter. Den giver en konkret spørgeramme og kan derfor overføres direkte til planlægning af evalueringer. Hvis man bruger Analysemodellen, når man planlægger og tilrettelægger sin evaluering, sikrer man, at man gør sig overvejelser i forhold til anvendelse og implementering af evalueringen. Hvad skal evaluators rolle fx være i selve implementeringen? Hvad kan/skal evaluator gøre for at lette implementeringen?

Vi skal trække på hinanden
Seminardeltagerne tog godt imod koblingen mellem evaluering og implementering. For selvom det kan være udfordrende at bringe implementeringsviden med ind i evalueringen, er der klare fordele i at sammenkoble områderne ifølge Malte Pihl: ”Vi arbejder så meget i gråzoner – fx bygger implementeringsopgaver oftest på undersøgende analyser og spørgeskemaer, og evalueringer fører oftest til, at forandringer skal implementeres. Derfor skal vi huske at trække på hinanden, for vi har meget viden at byde ind med fra hvert område. Vi står meget stærkere, hvis vi tænker vores kompetenceområder sammen.”

Fakta om oplægsholderne

• Malte Pihl er koordinator for evaluering og har stor erfaring med evaluering, dokumentation og effektmåling på det socialfaglige område.
• Mariane Johansen er ledende udviklingskonsulent og har mange års erfaring med organisationsudvikling, implementering og implementeringsstrategier i den offentlige sektor.
  

Fakta om DES konferencen

• Evaluering på tværs var temaet på den årlige evalueringskonference, som DES afholder. Her mødes repræ-sentanter fra kommuner, regioner og statsinstitutioner, forskere og konsulenter og andre evalueringsinteres-serede for at drøfte evalueringens mange perspektiver og problematikker, fælles udfordringer og dilemmaer i arbejdet med evaluering.
• DES kendetegner evaluering som en konstant bevægelse og udvikling, hvor evalueringsinteresserede mødes på tværs af positioner og perspektiver, funktioner og roller, teori og praksis. Det var denne dynamik, konferencens deltagere skulle udforske nærmere. Dagene bød på en blanding af forskningsorienterede oplæg og praktiske erfaringer med at anvende forskellige metoder og tilgange i evalueringsarbejdet. Konference var bygget op omkring 4 spor: kvalitet i evaluering, økonomi i evaluering, politik i evaluering og anvendelse af evaluering.
  

Fakta om DES

• DES er et fagligt netværk af organisationer og privatpersoner, der arbejder med evaluering, effektmåling, kvalitative analyser m.m. inden for den offentlige sektor.
• Formålet er at være en platform for erfaringsudveksling og diskussion af evalueringsfaglige problemstillinger, herunder udvikling inden for evalueringsteori- og metode, nyttiggørelse af evalueringsresultater, faglig udvikling og standarder for god evalueringspraksis.
• Hvert år afholder DES en evalueringskonference med oplæg og professionelle udviklingsseminarer. Konferencen varer 3 hele dage. Kommuner, regioner, statsinstitutioner, forskere, konsulenter fra det private og offentlige, evalueringsinteresserede deltager i konferencen.
• DES er åbent for alle med interesse for evaluering.