Når forældre drikker - baggrund

Alle forældre vil det bedste for deres børn. Men det er ikke altid muligt at leve op til de gode intentioner. Hvis en eller begge forældre har et alkoholforbrug der er for stort, vil børnene blive belastede, og det vil altid være et problem, når alkoholforbruget går ud over samspillet og forældrefunktionen.

Der er tale om et alkoholproblem når:
Forbruget af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner , som skal varetages i familien.
Eller når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af ens brug af alkohol

Har barnet problemer?
Børn reagerer meget forskelligt på alkoholproblemer i familien, og det kan være svært at se, om børnene er belastede. I Danmark ved man, at over 60.000 børn og unge vokser op i familier med alkoholproblemer.

Alligevel går mange børn og unge alene med det, fordi de ikke har lyst til at andre skal vide noget om deres situation. Samtidig kan barnet let føle sig forvirret, fordi det måske både er gal på og bekymret for den, der har et alkoholproblem.

Forskellige måder barnet kan reagere på:
føle sig ensom
have svært ved at sige fra
have tendens til at isolere sig
føle sig nedtrykt eller være deprimeret
være flov over at tage venner med hjem
opbygge en stærk facade for at skjule et sårbart indre
påtage sig et stort ansvar for at tingene fungerer derhjemme

Børnenes perspektiv
Hvis familiens opmærksomhed og handling centreres om den, der har alkoholproblemet, oplever barnet eksempelvis:

Forældre, der forandrer sig
Benægtelse af alkoholproblemet, hvorved barnets virkelighed fordrejes
Uforudsigelighed
At barnet overtager voksenfunktioner - praktisk og følelsesmæssigt
Højt konfliktniveau
Isolation og hemmeligholdelse
Børns vanskeligheder med forældrenes alkoholproblem er også til stede i perioder, hvor far eller mor ikke er påvirkede. Det skyldes, at den grundliggende ubalance og utryghed i familien varer ved, så længe alkoholproblemet ikke er løst.

Hvad kan man gøre?
Der er flere muligheder:
For børnene:
Fra undersøgelser ved man, at selv helt små børn registrerer, at der er noget galt. Også når forældrene forsøger at lade som om, alt er normalt og fx ikke drikker, når børnene er til stede. Børn bliver belastede, hvis dele af virkeligheden - som fx et alkoholproblem - holdes skjult. De kan få problemer med at stole på deres egne oplevelser, og det påvirker selvværdet negativt.

Børn er loyale over for deres forældre og prøver ofte at skjule problemerne. Derfor skal familier med alkoholproblemer have hjælp til at bryde tabuet.

Hvad kan du gøre?
1) Det er vigtigt, at barnet får hjælp til at tale om sine egne og familiens problemer, men børn kan bedst tage imod støtte, når de ved, at de voksne får hjælp.
Derfor er det bedste du kan gøre, at:

Hjælpe forældrene til at søge alkoholbehandling og efterfølgende kan du:
sørge for at børnene får at vide, at det ikke er deres skyld eller ansvar
Somme tider ønsker den, der drikker, imidlertid ikke at gå i behandling.

Aarhus Kommunes alkoholbehandling tilbyder hjælp til partneren og til børnene, selvom den, der drikker, ikke ønsker behandling. Ny viden viser, at når partner og eventuelt også børnene går i behandling, kan det nedsætte alkoholforbruget hos den, der drikker, og samtidig øger det sandsynligheden for, at hun eller han også søger behandling.

Hvad kan du gøre?
2) Arbejde for, at der kommer gang i dialogen i familien om alkoholen, og om betydningen af at der bliver drukket. Aarhus Kommune har i en 2 års periode et projekt, hvor Søren Knudsen er ansat som alkoholforebyggelseskonsulent. Undersøgelser viser, at alkohol spiller en rolle i mange familiesager og at sagerne bliver komplekse og tidsrøvende. Som alkoholkonsulent kan jeg hjælpe med at etablere et samarbejde mellem Jer, forældrene, familiebehandler, alkoholbehandlingen, skolen, lægen og hvem det eller kunne være relevant at inddrage.

For eksempel ved at
være "brobygger" mellem Jer i forvaltningen, forældrene og Alkoholbehandlingen
understøtte Jeres samarbejde med forældrene ved at tilbyde sparring, viden om alkohol, ved at deltage i samtalen, ved at have samtaler alene med familien
ved at opsøge familien derhjemme
ved at have samtaler der motiverer forældrene for at starte på behandling
ved at have god tid til rådighed til hver familie til at gøre det der er brug for, så familien oplever at komme videre - og så I oplever at der sker noget
deltage i, eller afholde netværksmøder, familierådslagninger eller lignende
For yderligere information kontakt alkoholforebyggelseskonsulent Søren Knudsen 8940 1338; mail: sk@fa.aarhus.dk