Gå til sidens indhold
Århus Kommune
  • Forside
  • Det tilbyder CSU
  • Publikationer
  • Nyhedsarkiv
  • Om CSU
  • Kurser
  • RecoveryDK.dk
  • Handi.nu
  • Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
Forside Nyhedsarkiv Nyhedsarkiv: 2007 Årsmøde i Psykiatrien 2007
Nyhedsarkiv
  • Nyhedsarkiv: 2011
  • Nyhedsarkiv: 2010
  • Nyhedsarkiv: 2009
  • Nyhedsarkiv: 2007
    • Nyhedsarkiv: 2006
    • Nyhedsarkiv: 2005
    • Nyhedsarkiv: 2004

    Årsmøde i Psykiatrien 2007

    Onsdag d. 21. februar 2007 holdt Socialforvaltningen, Aarhus Kommune, "Årsmøde i psykiatrien". Rådmand Gert Bjerregård åbnede konferencen, der blev afholdt i DGI-huset. Emnet for Årsmødet var: "Recoveryorienteret tilgang i Aarhus Kommune – temaer der understøtter denne proces."
     Billede af bod til årsmøde i psykiatri 2007                       Billede af publikum til årsmøde i psykiatri                       Billede af Søren Henrik Strand-Jensen til årsmøde i psykiatri 2007

    Det var en storstilet konference med 16 foredrag i fire forskellige lokaler som deltagerne kunne melde sig til. Ud over det var der sceneoptræden og en markedsplads, hvor såvel bruger, pårørende, frivillige organisationer og medarbejdere i psykiatrien havde mulighed for at formidle deres bidrag til en recoveryorienteret tilgang til arbejdet. Der deltog ca. 520 personer i selve konferencen som henvendte sig til såvel brugere, medarbejdere, ledere, pårørende og frivilligorganisationer. Herudover var der inviteret repræsentanter fra Region Midtjylland, regionens kommuner og andre samarbejdspartnere som er vigtige for udviklingen af området.

    Foredrag
    Temaet "Recoveryorienteret tilgang i Aarhus Kommune – temaer der understøtter denne proces" blev belyst fra såvel et brugersynspunkt, et medarbejdersynspunkt og en akademisk tilgang.

    Emnerne der var til debat var bl.a. udvikling af ressourcer i nærmiljøet, familiens betydning og rolle, brugernes involvering i såvel beslutningsprocessen som i deres egen udvikling, stemmehøring, arbejdsmarkedet betydning og brugen af handleplaner. CSU, der stod for arrangementet, havde inviteret både internationalt anerkendte forskere og projektudviklere – hvoraf én – Cheryl Gagne – også har brugererfaringer. Ligeledes var der inviteret nogle af Danmarks førende praktikere, teoretikere samt foredragsholdere med brugeerfaringer.

    Referater og Power Points fra de forskellige foredrag kan ses her.

    Markedspladsen
    I den ene af DGI-huset store sale var der mulighed for at have en stand på en markedsplads. Her havde et bredt udvalg af bruger, pårørende, frivillige organisationer og medarbejdere i psykiatrien bidraget med forskellige stande, hvor de kunne formidle deres bidrag til en recoveryorienteret tilgang.

    Idéen med markedsplads var at skabe mulighed for vidensdeling på tværs af kommunen og organisationerne og udveksle kendskab til hinandens arbejde. Der blev udstillet kunst, uddelt informationsmateriale, tilbud om at høre stemmer og en præsentation af den nye faglitteratur på området. Ikke mindst blev der hilst på gamle og nye bruger, kolleger, pårørende og der var muligheder for at udveksle erfaringer og synspunkter.

    Speakers Corner
    I den anden sal var der etableret en scene, hvor det var muligt at stille sig op til åben debat eller fremføre forskellige typer indslag. Her kunne man bl.a. møde entertainer Lars Morell og performer Søren Henrik Strand Jensen (billedet), som fremførte teatermonologer om det at være i kontakt.

    Opdateret  30-12-2010
    Center for Socialfaglig Udvikling . Værkmestergade 15 . 8000 Aarhus C . Telefon 89 40 30 99 . Mail: csu@msb.aarhus.dk