Afsluttende konference om recovery

Projekt Recovery-orientering er et treårigt projekt, der er gennemført af Landsforeningen Bedre Psykiatri og Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere. Som en del af projektet, er der blevet gennemført en interviewundersøgelse med deltagelse af i alt 55 brugere og pårørende. Projektleder Pernille Jensen præciserede indledningsvist, at projektets primære formål er at formulere brugernes og de pårørendes krav til en recovery-orientering i udviklingen af den psykiatriske behandling og støtteindsats.

Mødet mellem brugere/pårørende og systemet
Omdrejningspunktet for projektet er mødet mellem brugere/pårørende og systemet. De centrale problemer har drejet sig om:

• At få hjælp når man har brug for det
• Manglende respekt for brugere eller pårørendes egen indsigt
• Manglende fokus på fortiden.

De væsentligste pointer er ifølge Pernille Jensen, at der er meget store fællestræk mellem brugeren og de pårørendes behov samt problemer. Man kan således sige, at det ikke kun er brugeren, der skal komme sig, men også den pårørende. Grundlaget for en god behandling er, at man føler sig mødt og anerkendt.

Behandler og brugere skal kunne tale et fælles sprog, og man skal føle, at der er respekt om den indsigt, man som bruger og pårørende besidder. Behandleren skal respektere de valg, man tager, hvis man som bruger mærker, at de hjælper; også når de ikke umiddelbart ser ud til at være de mest hensigtsmæssige.

Herudover skal man have større fokus på, at mennesker ikke bare bliver psykisk syge ud af den blå luft. Der er oftest psykosociale udløsningsfaktorer så som tab, omsorgssvigt eller skilsmisse. Det er en af begrundelserne for, at hele netværket skal inddrages i behandlingen.

Nærhed i relationen
Efter Pernille Jensens oplæg om selve projektet overtog Alain Topor, leder af Forsknings- og udviklingsenheden i Psykiatrin Södre Stockholm, talerstolen. Hans væsentligste pointe er, at det er ved nærhed i relationen, at hjælpen bliver bedst. Der har længe været meget fokus på, at man som medarbejder ikke måtte investere sig selv i arbejdet. Ofte må den professionelle gerne være personlig, men må ikke inddrage sit eget privatliv.

Ifølge Topor er det vigtigt at forholde sig bevidst til sin egen professionalisme, da brugere giver udtryk for, at nærhed i relationen og den professionelles evne til at bruge sig selv som menneske, ofte virker berigende i brugerens proces mod at komme sig.   

Personlig erfaring som psykiatribruger
Herefter fulgte et oplæg fra amerikaneren Dan Fisher, leder af National Empowerment Center. Han er det, man er begyndt at kalde ”experiential expert”: en fagperson, der har personlig erfaring som psykiatribruger – i Dan Fishers tilfælde psykiater med diagnosen skizofren.

Læs om National Empowerment Center på deres hjemmeside (åbner nyt vindue)

Ifølge Fisher er fordelen ved både at være uddannet inden for området og have personlige erfaringer som bruger, at man ikke blot besidder en faglig autoritet, men også en særlig indsigt i brugerens tilgang til sygdom og behandling. Fra denne position taler Fisher om, at man grundlæggende skal redefinere tilgangen til psykisk sygdom. Faktisk mener han, at ingen ved, hvad psykisk sygdom er, og man derfor ikke bør bruge begrebet, men derimod om tale om forskellige virkeligheder.

Han præsenterer en idé om, at der er to virkeligheder: en personlig og en fælles. Den personlige virkelighed tager afsæt i og skal oftest forstås inden for rammerne af den fælles virkelighed. Disse virkeligheder er foranderlige, og nogen gange stemmer den personlige virkelighed ikke overens med den fælles. Det sker f.eks., når en person bliver psykotisk.

Fisher oplevede på et tidspunkt, at alle mennesker omkring ham var maskiner; en opfattelse de fleste næppe vil erklære sig enig i. Pointen er, at man ikke blot skal affeje det som fejlagtigt. Man skal betragte oplevelsen som en momentan oplevet virkelighed for den psykotiske og respektere den som en sådan. Man skal gå i dialog med denne virkelighed og prøve at påvirke den i en mere realistisk retning. Som Fisher siger: En stor del af virkeligheden ligger i dialogen, hvor vi møder hinanden i en fælles forståelse.

På baggrund af bl.a. disse overvejelser mener Dan Fisher, at man skal bygge et nyt system op på baggrund af ”asken fra det gamle.” Det nye system skal bygge på tre elementer: samtale, psykosocial gensidighed og personlig autenticitet. Han understreger dog, at det ikke betyder et farvel til den medicinske behandling, men en grundlæggende ændring i fokus.

Efter denne mere generelle indledning om psykisk sygdom taler Fisher mere specifikt om recovery. Han understreger, at det ikke blot er skift i fokus fra det medicinske til det psykosociale, der er nødvendig. Det socialpsykiatriske arbejde er ofte baseret på en programkultur eller programtænkning. Han bliver tit spurgt om, hvad recovery-programmet går ud på. Det forventes, at man kan få uddelt nogle skemaer og følge nogle retningslinjer, og så er recovery oppe at køre.

Afsluttende lagde Fisher vægt på, at der er behov for en ændring af folks tilgang til det psykosociale arbejde. Folk er ganske enkelt ikke vant til at tænke i værdier og personlig investering i arbejdet, men tænker i højere grad i arbejdsredskaber.
 
Fra parkering til forebyggelse og engagement
I det sidste oplæg fremlagde Thorstein Theilgaard 15 forslag til ”En bedre hjælp til at komme sig”, der er blevet til i et samarbejde mellem LAP og Landsforeningen Bedre Psykiatri. I præsentationen af to organisationers holdninger til recovery, lagde Theilgaard vægt på, at recovery ikke er en konkurrent til den nuværende psykiatri, men en naturlig udvikling ”Fra parkering til forebyggelse og engagement.”

Denne udvikling handler ikke kun om ændring af tankegange og tilbud til brugere; det handler også om image. Psykiatrien har et image som et statisk system med en ensporet, medicinsk tilgang til behandling. Dette image bør man, ifølge Theilgaard, arbejde på at ændre.

Yderligere information
Læs om Landsforeningen Bedre Psykiatri på deres hjemmeside (åbner nyt vindue)
På Landsforeningen Bedre Psykiatris hjemmeside kan du også downloade de 15 forslag til en bedre hjælp.

Læs om projekt Recovery-orientering på deres hjemmeside (åbner nyt vindue)
På projekt Recovery-orienterings hjemmeside kan du også bestille den afsluttende rapport samt de fem dokumentarfilm "En hel anden hjælp".

Læs om Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (åbner nyt vindue)