Gå til sidens indhold
Århus Kommune
  • Forside
  • Det tilbyder CSU
  • Publikationer
  • Nyhedsarkiv
  • Om CSU
  • Kurser
  • RecoveryDK.dk
  • Handi.nu
  • Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
Forside Nyhedsarkiv Nyhedsarkiv: 2006 Åben temaaften om spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd
Nyhedsarkiv
  • Nyhedsarkiv: 2011
  • Nyhedsarkiv: 2010
  • Nyhedsarkiv: 2009
  • Nyhedsarkiv: 2007
  • Nyhedsarkiv: 2006
    • Nyhedsarkiv: 2005
    • Nyhedsarkiv: 2004

    Åben temaaften om spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd

    Overvældende interesse for åbent aftenarrangement om Spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd med psykiatier Finn Skårderud fra Norge.
    Billede af publikum     Billede af Finn Skaaderud

    Onsdag aften d.1.2.06 afholdte Center for Socialfaglig udvikling et åbent arrangement om Spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd for brugere, pårørende og andre interesserede. Interessen for arrangementet var overvældende, og der var desværre mange der forgæves forsøgte at få del i de i alt 150 pladser i Ungdomscentrets store sal.

    En udviklingsgruppe med repræsentanter for de fire lokalpsykiatrier i Aarhus kommune har igennem en periode arbejdet med udvikling af den sociale indsats overfor personer med en spiseforstyrrelse. I forbindelse med udviklingsarbejdet er det blevet tydeligt, at der både fra medarbejdere men også fra brugere og pårørende, er behov for mere viden om  selvskadende adfærd herunder spiseforstyrrelser samt undervisning i, hvordan man som professionel bedst støtter en person, der skader sig selv.

    Finn Skårderud præsenterede et meget spændende oplæg, hvor han understregede, at man ikke altid udefra kan se, at et menneske med en spiseforstyrrelse er syg, da personen ofte vil fremstå smilende og velfungerende trods massive problemer. Skårderud kom endvidere ind på indre symptomer som lav selvfølelse, behov for kontrol og afhængighed af andres anerkendelse som typiske for en person med spiseforstyrrelse og anden selvskadende adfærd. Den fysiske smerte som følger af selvskadende adfærd herunder spiseforstyrrelse er, ifølge Skårderud, typisk et forsøg på at lindre en psykisk smerte, som måske er sværere at håndtere.

    På de to timer som Skårderuds oplæg varede, kunne han kun kort komme ind på, hvordan man som pårørende og professionel bedst hjælper en person med en spiseforstyrrelse. Torsdag og fredag afholdes et kursus på Vilhemsborg, hvor de 60 deltagende fagpersoner får lejlighed til mere faglig fordybelse. 

    Finn Skårderud er psykiater, professor og forfatter. Han er en internationalt anerkendt ekspert i spiseforstyrrelser, og er professor i helse- og socialfag ved Højskolen i Lillehammer.

    Finn Skårderud driver egen psykoterapeutisk praksis i Oslo, hvor han også arbejder som psykiater for eliteidrætsudøvere for de norske landshold for Norges Olympiske Komité. Finn Skåderud har selv skrevet eller bidraget med kapitler i mere end 60 bøger. På dansk findes Andre rejser, Uro. En rejse i det moderne selv og Sterk/svag. Håndbogen om spiseforstyrrelser. Hans sidste bog på norsk (sammen med Øystein Lønn) er skuespillet Quisling. Undersøkelsen.

    Læs mere om Finn Skårderud på hans hjemmeside (åbner nyt vindue)

    Materiale, som Finn Skårderud benyttede til arrangementet i Aarhus
    Spiseforstyrrelser - hvad gjør det med oss? 
    Selvskade 
    Spiseforstyrrelser - hovedfil 
    Mentalization 
    Use the Body forget the Body 
    Shame in cyberspace 
    Skammens stemmer 
    Litteraturliste

    Opdateret  30-12-2010
    Center for Socialfaglig Udvikling . Værkmestergade 15 . 8000 Aarhus C . Telefon 89 40 30 99 . Mail: csu@msb.aarhus.dk