Temadag om Recovery-seminar

Dagen blev indledt af familiechef Leif Gjørtz Christensen, der først bød gæsterne velkommen. Herefter ridsede han kort psykiatriens historie de senere år op. I sin introduktion påpegede han det aspekt, at viden, der var indiskutabel for blot 10-15 år siden, i dag måtte kasseres. Han hæftede sig endvidere ved, at vi hele tiden må holde missionen for øje: At skabe det bedste liv for brugerne.

Jean Pierre Wilken
Den hollandske Jean Pierre Wilken har gennem de seneste 15 år arbejdet med recovery sammen med sin kollega Dirk den Hollander. Som den første af de to holdt han et oplæg, hvor han koncentrerede sig om ideerne og teorien bag rehabilitering og recovery – og som gennemgående metafor brugte han cyklen (som han i parentes bemærkede, man fandt lige så mange af i Danmark som i Holland).

Han sammenlignede sit og Dirk den Hollanders arbejde med det, forældre udøver, når de skal lære deres børn at cykle. Nogle gange må man skubbe bagpå, andre gange trække eller gå ved siden af og støtte – og enkelte gange kan det være nødvendigt selv at cykle med børnene, fordi de endnu ikke kan klare det selv. Han hæftede sig dog ved den konstante bevægelse – og det, at man har valgt retning.

Undervejs krydrede Jean Pierre Wilken sit oplæg med to filmklip fra en konference om psykiatri. Det ene filmklip var med Patricia Deegan, der har en ph.d. i psykologi, og som i sin ungdom blev diagnosticeret som skizofren. Hun sagde blandt andet disse ord: “What for the researcher is the outcome, is for me my life”. Det andet filmklip var med John S. Strauss, der nu er professor emeritus i psykiatri, og som har arbejdet med skizofreni-patienter. Han lagde vægt på at “recovery process is different for every individual.”

Dirk den Hollander
Oplægget af Dirk den Hollander, der ligeledes har arbejdet med recovery gennem det sidste halvandet årti, lagde vægt på den praktiske del af rehabilitering og recovery. To grundregler gik igen gennem hele hans oplæg.

For det første mente han at respekt var altafgørende. For det andet at behandlerne skal passe på ikke at blive slave af en metode. Denne praktiske tilgang til tingene var netop, hvad hollænderne var blevet rost for i Leif Gjørtz Christensens velkomst – at de brugte de ting, der virker, og til gavn for brugerne.  

Også Dirk den Hollander sluttede sin del af oplægget med en lille film, der fortalte historien om bofællesskaber for sindslidende i Holland.

Som afrunding på hollændernes oplæg viste de billeder af alskens cykler … og i pausen var de meget interesseret i at høre om erfaringerne med det nylig afholdte Tour de Udsat, hvor nuværende og tidligere misbrugere kørte cykelløb på tandemer.

Diskussion i grupper
Efter frokostpausen blev deltagerne sat i grupper, hvor de skulle diskutere et eller to spørgsmål om recovery på psykiatriområdet i Aarhus.

Grupperne var inddelt så de bestod af centerchefer, afdelingsledere, medarbejder i psykiatrien, pårørendeorganisationer, uddannelsessteder og andre kommuner, amt m.v.

Tre af grupperne fik følgende spørgsmål:

• Tror I, CARe-tilgangen er af værdi/kan give noget i forhold til jeres arbejde?
• Hvordan kan tilgangen introduceres og implementeres?

En af grupperne fik følgende spørgsmål:

• Hvilke fordele og ulemper ser I ved at bruge CARe-modellen?

Og de to sidste grupper fik spørgsmålet:

• Hvordan kan din institution støtte Aarhus Kommune i at implementere CARe-tilgangen?

Efter diskussionen i grupperne fremlagde den enkelte grupper kort hovedpunkterne og fik kommentarer med på vejen af Dirk den Hollander og Jean Pierre Wilken, inden Leif Gjørtz Christensen rundede dagen af.

Se oplægget fra temadagen (pdf på engelsk)
Læs referat fra seminaret (pdf)
Læs Palle Almvigs rapport om seminaret (pdf)