Nordisk Campbell Centers årlige seminar: Hvad virker?

Skrevet af Søren Frost, Center for Socialfaglig Udvikling

Nordisk Campbell Centers formål er at øge anvendelsen af forskningsbaseret viden i det sociale arbejde, og det store deltagerantal i seminaret bekræfter, at der er en stigende interesse for evidensbaseret politik og praksis. På tværs af sektorer og faggrupper er der en stigende erkendelse af, at der er brug for bedre viden, om hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Seminaret gav talrige eksempler på, hvordan forskningsbaseret viden kan inddrages i løsningen af praktikeres daglige problemstillinger. Socialarbejdere, forskere og politikere fra Danmark, det øvrige Norden, Europa samt USA var rejst til for at holde oplæg og diskutere, hvad det betyder at medtænke forskningens resultater i de forskellige beslutningsprocesser.

Størstedelen af de mange workshops tog afsæt i resultaterne fra en systematisk forskningsoversigt, som blev præsenteret af forskeren selv. Desuden havde NC2 inviteret en række nordiske praktikere med ind i en række af de forskellige workshops for at kommentere på oplæggene, og bidrage med konkret erfaring og empirisk viden inden for samme emne.

Det er umuligt i en kort artikel at berette om de mange indtryk, ny viden og ikke mindst kreative tanker, som man får på et så informationstungt seminar, men der er et par ting at fremhæve.

Et interessant felt er selvfølgelig, hvordan man får evidensbaseret viden ud til praktikerne, og får dem til at anvende den nye viden. I praksis går det ofte meget langsomt, og det er fordi, det er ret kompliceret ifølge Sandra Nutley fra England.

Hun talte om de tre kulturer for brug af viden i organisationer. Den første og mest udbredte var den forskningsbaserede praktiker, der selv holdt sig opdateret omkring udviklngen på feltet og tilpassede sit arbejde derefter. Den anden var den indlejrede model, hvor man ved hjælp af ny viden udviklede hjælpemidler/retningsliner til praktikerne og på den måde integrerede den nyeste viden i praktikernes hverdag. Til sidst var der "organisatorisk excelence"-modellen, hvor organisationens ledere holder sig orienteret ved at forme partnerskaber med f.eks. universiteter og havde fokus på, at der blev skabt læring gennem organisationskultur. Det var de tre hovedtyper de havde fundet frem til.

Der er i praksis mange forskellige hybrider mellem de tre modeller, og oplægsholderen havde ikke egentlige konkrete vurderinger af, hvad der var det bedste. Der var en dog udbredt konsensus i diskussionen på workshoppen, om at den forskningsbaserede praktiker var den værst tænkelige model, da den var en idealtype som så godt som ikke eksisterede. De færreste praktikere havde mulighed for at holde sig orienteret om ny viden, og når de gjorde, var det usandsynligt, at de havde overskud til at reflektere over, hvad de skulle bruge den til.

Omvendt havde den indlejrede model et ry for umyndiggørelse af praktikeren ved at ignorere den faglige erfaringsbase, der var opbygget, mens den indlejrede organisation udefra blev oplevet som mere professionel og målrettet.

Den frivillige børnesagsorganisation Barnabas gav et oplæg om, hvordan man her forsøgte at bruge en kombination af den forskningsbaserede praktiker og organisatorisk excelence ved at placere vidensmedarbejdere tæt på både praktikere og ledere, så der var nem adgang til viden i organisationen. Organisationen havde dog stadig problemer i forhold til, at forskningen ofte besvarede snævre spørgsmål, mens praksis forsøgte at favne et større problemfelt. Konklusionen blev derfor, at der var behov for et nærmere partnerskab mellem praktikere og forskere, så praktikerne kunne påvirke relevanskriterierne for forskningen.

Et andet område er daginstitutionernes betydning for de udsatte børn. Forskningslektor Bente Jensen fra DPU og Mogens Nygaard Christoffersen fra SFI fremlagde status for den systematiske forskningsoversigt, som de er i gang med i Campbell regi. Under deres litteratursøgning var de stødt ind i et meget stort anlagt forskningsprojekt fra University of London under ledelse af Edward Melhuish.

Han kunne fremlægge det hovedresultat, at en hvilken som helst form for dagtilbud til børn i 2-5 års alderen er bedre på en lang række udviklingsområder, end at børnene blot er hjemme hos mor - og det gælder alle børn - også de børn, som kommer fra dårligt stillede familier. De børn, der udviklede sig bedst var børn, som gik i dagtilbud med en pædagogisk ledelse og et pædagogisk program (læreplaner), og hvor der samtidig var et lærende og udviklende miljø i familien.

Melhuish fremhævede, at de danske (nordiske) daginstitutioner var absolut enestående i hele verden, og at Tony Blair ville fremsætte lovforslag om, at der i hele UK nu skulle være en pligt til i samtlige kommuner at stille det nødvendige antal daginstitutionspladser til rådighed. Og det var også, hvad der faktisk skete den 23. november i Dronning Margareths åbningstale for det britiske Parlament.

Endeligt var der forebyggelsen af sindslidelser, hvor en hollandsk forsker og praktiker ved navn Pim Cuijpers, havde samlet og sammenlignet en række valide effektstudier i et Campbell review af forebyggelse af sindslidelser. Det viste sig, at langt de fleste typer forebyggende indsatser havde en signinfikant effekt. Undtagelsen var dog krisehjælp, der viste sig at have en direkte negativ indflydelse.Opfordringen var derfor at sikre en bred strategi for forebyggelse af sindslidelser, men med opmærksomhed omkring, hvad der virker.

Seminaret blev afholdt i relativt kort tid efter afslutningen af Folketingets finanslovsforhandlinger, som bl.a. medførte en forlængelse af NC2s bevilling med yderligere tre år. Nordisk Campbell Center er dermed sikret finansiering frem til og med 2008.

I sin tale til seminarets deltagere glædede socialminister Eva Kjer Hansen sig over, at centeret kan fortsætte sin vigtige indsats for at styrke evidensbaseret politik og praksis på det sociale område. Hun erkendte, at der er tale om et langt og sejt træk, men understregede, at nu er muligheden for at tænke langsigtet, og at seminaret jo netop var et element i den nødvendige indsats.

Læs mere
Læs mere på SFI's hjemmeside (åbner nyt vindue)
Læs mere om forskningsprojektet EPPE - Effective Provision of Pre-School Education på deres hjemmeside (åbner nyt vindue)
Besøg Nordisk Campbell Centers hjemmeside (åbner nyt vindue)
Her kan du også få adgang til delvist dansksprogede databaser over socialpolitisk forskning SOROS og DEVAS.